caminoen

Hvad er Caminoen for noget?

Hvad er Camino Santiago de Compostela?

Caminoen er en af de mest populære pilgrimsrejser i verden, der historisk set har været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter. En pilgrimsfærd er en rejse til en eller flere religiøse steder. Undervejs kan pilgrimmen bruge tiden på at forbinde sig med sin tro. Dette spirituelle perspektiv af pilgrimsrejsen er stadig en stor den af mange vandring. Men det kan komme til udtryk gennem både tro, selvrealisering og afstresning. Caminoen er altså ikke kun for troende, men for alle, som har brug for et pusterum. Navnet Caminoen betyder ’vej’ på spansk, og dækker ikke over én bestemt vej, men over et netværk af veje og ruter, som alle er en del af Caminoen. Fælles for disse er at de alle ender i den spanske by Santiago de Compostela, hvor apostlen Jacob menes at være begravet. Et særligt symbol for Caminoen er muslingeskallen eller Jacobskallen, der bruges som skiltning langs ruterne. Efter vandringen kan muslingeskallen købes som et symbol på den store forandring pilgrimmen har gennemgået undervejs.

Hvorfor vil du elske at gå Caminoen?

Du kan altså finde et tiltrængt pusterum fra hverdagens stress og jag på Caminoen. Men der er også mange andre fordele ved at gå den lange pilgrimsrejse. Du kan både gå Caminoen alene eller sammen med dine yndlings rejsevenner. Dette vil give jer en mulighed for at have tid til dybe samtaler og refleksion på en anden måde end derhjemme. Du kan sagtens tage afsted alene og møde nye mennesker langs ruten. De fleste pilgrimme er åbne og imødekommende, og det er altid nemt at starte en samtale omkring ømme fødder eller vejret. Du kan møde mange forskellige mennesker, da op imod 200.000 pilgrimme tager Caminoen hvert år. Hvis du går ind til oplevelsen med et åbent sind garanterer vi dig nye og horisontudvidende bekendtskaber. Du kan ligeledes få udvidet din kulinariske horisont, da du langs ruterne kan smage på det franske, spanske og portugisiske køkken, der byder på mange spændende og anderledes retter… Og det gode ved at være på en aktiv ferie er selvfølgelig, at der er plads til at smage alt det usunde på menukortet 🙂 ¡Buen Camino!  

Indlæg oprettet 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen