En af de dyre omkostninger på turen er overnatning. Det er en nødvendig ting, men også en ting du gerne vil gøre så billig som muligt. Der findes mange billige og gratis muligheder for overnatning, som vi vil lave en oversigt over her.
Billig overnatning
Hostel
Hvad er et hostel? De fleste backpackere overnatter på det hostel, da det er meget billigere end at overnatte på hotel. Et hostel har ofte et fælleskøkken du kan benytte dig af, hvilket gør det muligt selv at lave mad.
AirBnb
Ønsker du at bo lidt mere privat men stadigvæk billigt, så er AirBnb det perfekte valg. Her lejer folk deres lejlighed ud fuld møbleret, hvilket vil sige at du ofte har adgang til både badeværelse og køkken. Inden du booker lejligheden er det en god idé, at læse udlejerens anmeldelser igennem.
Camping
Ønsker du en af de helt billige løsninger, så er det camping. Du behøver blot have et telt eller hængekøje med, og du kan nu overnatte for meget få penge, hvis ikke det er helt gratis. Undersøg området inden i forhold til toiletmuligheder og vandkilder.
Bil eller campervan
Har du alligevel planer om at leje en bil eller campervan, så benyt det både som transportmiddel og overnatning.